Tak til alle andelshavere!
- skrevet d.03/01-08. -
Lis Henriksen fra Børkop blev den heldige vinder af Joss Q C. Tillykke
med hesten Lis! Og held og lykke med ham i fremtiden.
Jeg vil gerne her på siden takke samtlige "medlemmer" af
Stald NFT for deres deltagelse i projektet.
Det har været særdeles positivt og spændende, og jeg håber da at se
de fleste ansigter igen, i forbindelse med vores nye projekt med hoppen
Ocean's Queen.
Se det
endelige regnskab for "projekt Joss Q C"...
Hvilken finale!
- skrevet d.27/12-07 -

Joss gjorde det! Vandt på fornemste vis. Styret til sejr
af træneren gennem de første år af hestens karriere, Henrik Thomsen.
Vindertiden 1.17.5 over de 1640 meter autostart er virkelig en tid der
giver genlyd. Over Falster-banen stred en heftig blæst, så det var
bestemt en sejr med mersmag vallakken viste!
Og at Joss Q C så ydermere hjemtog sejren efter i store dele af løbet
at have ligget uden ryg i yderbanen - udvendigt på den førende
ekvipage - ja, det sætter jo blot indsatsen yderligere i relief! Meget
fornem indsats.
Efter løbet var en del af andelshaverne naturligvis mødt frem i
vindercirklen, for sidste gang med Joss på deres "visitkort".
Ikke at hesten indstiller karrieren, nej nu mere af den såre enkle
grund at Joss samme aften overgik til een af andelshaverne.
Læs mere om hestens
karriere i Annegrethe Magnussens referat fra Stald NFT's sidste
kvartals- møde med Joss Q C som "hovedperson"...
Læs mere om starten!
"Uden fejl havde han vundet!"
14.dec.2007
- så klar var udtalelsen fra Niklas Lindblad da han efter torsdagens
løb talte med Henrik Thomsen.
Desværre galopperede vores hest kort efter start, da Joss i en trang
situation blev generet. Trods et kolossalt terræntab på omkring 40-50
meter, kom ekvipagen flot tilbage.
Tiden 1.15.5 over de 1640 meter autostart rakte til en 5.plads. Kun et
halvt sekund fra førstepladsens rare 30.000 sv.kr...
Henrik er meget tilfreds med Joss præstation. "Dejligt at han igen
er så godt gående!". Niklas Lindblad var sikker i sin sag : Havde
Joss Q C været banen rundt i fejlfri udgave, ja så var de efter løbet
kørt i vindercirklen!!

Medejer Annegrethe Magnussen har fundet følgende kommentar på
Jägersro Travs hjemmeside :
"2
ROCKY RIBB direkt till ledningen och fick öppna rejält. Kunde dämpa tempot
och såg bra ut hela vägen, gick undan till säker seger och positiv
insats.
10 SUPER TVINDA kom fint fram till andra utvändigt. Attackerade
halvvarvet kvar och avslutade bra men hade för långt fram, ingen
fara med formen.
3 STORMY SAND hamnade utvändigt utan rygg. Blev avlöst på sista
långsidan till andra utvändigt. Attackerade halvvarvet kvar och
gick bra in i mål men aldrig med segerchans.
5 REGINA LEO öppnade bra men fick nöja sig med rygg ledaren.
Hittade ut på upploppet och avslutade fullt godkänt.
9 JOSS Q.C. hetsig fram till bilen och galopperade i starten.
Hamnade sedan sist invändigt och kom igen mycket bra i skymundan
och visade fin form.
7 JENS sist utvändigt. Väntade med attacken, godkänd spurt
men aldrig med chans.
11 IN APRIL femte invändigt. Aldrig aktuell.
8 THE NOWA tredje utvändigt. Provade attack men räckte inte."
-
se løbets resultat..
Med hensyn til hestens næste start, så ligger det ikke helt på plads
endnu.
Følg med her på siden. Vi kommer med nyt så snart det er afgjort!
Jägers kalder torsdag d.13/12!
10.dec.2007
Vores guldklump skal ud at konkurrere. Starten går torsdag
d.13.december lidt over middag, og de 1640 meter som løbet afvikles
over, passer jo helt perfekt til Joss...

Startspor i anden række måske ikke ideelt, men bemærk at hesten tre
gange tidligere i karrieren har måtte "døje" med anden
række på den svenske bane (også i sprinterløb), og som bekendt er
det jo ud over to tredjepladser også blevet til en sejr! Oven i købet
den flotteste sejr i samlingen. Opvisningen leveret september i år, og
den fine vindertid var ensbetydende med ny rekord : 1.14.5a!
Henrik tilføjer :
"Joss har fået sit "vanlige" spor i anden række her på Jägersro.
Vi havde været mere positive med spor i første geled.
Kender ikke så meget til modstanderne men Joss går jo ganske stabilt
pt, og Niklas Lindblad er jo en særdeles rutineret kusk.
Vi håber det rækker til en god placering"...
Startlisten...
9.000 skr. til Joss og Stald NFT!
29.nov. 2007
En flot tredjeplads blev det til på Jägersro-banen torsdag middag.
At vores hest hørte til blandt favoritterne kan ses af odds for de
deltagende heste. Tre travere var udgået, og dermed kom ni ekvipager
til start. Joss var den næstmest betroede i feltet, og indfriede altså
også de flestes forventninger ved at slutte blandt de tre første.
Pladsodds 18 for 10.
Gennemsnitstiden blev 1.16.2 da sprinterløbets 1640 meter var
fuldført.
Joss "pengetank" blev altså forøget med 9.000 rare svenske
kroner :-)
Mere info følger når Henrik leverer det nyeste nye om andelshesten.
Det
officielle resultat...
Joss Q C hentede 9.000 skr. torsdag
middag!
Vores hest blev en flot tredje på Jägersro-banen, da vores naboer
torsdag bød på Lunch-trav.
Tiden fornemme 1.14.9a/1640 meter!!
Henrik gav Joss en rolig start. Men efter nogle hundrede meter kørsel
valgte træneren at sætte fut i løjerne. Via
lidt hårde spor fik Henrik dog bugseret Joss frem til positionen udvendigt for den
førende Hoity Toity Face (L.Kolgjini).
Stillingen var uforandret da feltet svingede ind på lige bane op mod
målet.
Joss holdt farten men kunne ikke for alvor gå i infight med Hoity Toity
Face. Til slut kom Axel Jacobsen flyvende med Kalipso Eastwind, og
dermed smuttede også førsteprisen på 30.000 skr. over Sundet...

- på Jägersro-banens egen hjemmeside skriver de følgende omkring Joss
efter løbet :
"11 JOSS Q.C. blev hängande i spåren till att börja med, kom
ned utvändigt ledaren varvet kvar. Kunde inte utmana om segern men höll
farten fint över mål."
Se
den officielle resultatliste...
Joss til start på Åby på torsdag!!
Startlisten til Joss løb på torsdag d.15.november på Åby kan du se
på ATG's
hjemmeside (husk klik på 2.løb).
Har fået startspor 11 over 1640 meter autostart...
"Han gik et rigtig
flot løb!"
Jeg synes at Joss gik et rigtig flot løb, da han hentede andenpladsen
d.1.november.
Det var jo første start efter medicinering for halsbetændelsen, og vi
har nu "rystet posen" og fundet frem til den måske kommende
start for Joss Q C. Det bliver...
Torsdag d. 15.november på Jägersro. I "Lunch-travet"
kl.12.45.
Efterhånden som vi kommer tættere på løbsdagen, kan du naturligvis
løbende hente mere info her på siden...
Flot andenplads til Joss Q C!!
(d.1.nov. 2007)
Torsdag aften kaldte Nykøbing Falster atter til væddeløb for Joss.
Senest (d.11/10) sluttede vores hest langt nede i feltet, men da det
efterfølgende viste sig at Joss havde en lille halsbetændelse, kunne
man naturligvis se helt bort fra dén indsats!
Medicinering og gode træningsarbejder havde i den grad klargjort hesten
til gårsdagens løb på hjemmebanen, og forventningerne var store.
Joss skuffede ikke sine mange tilhængere. Det blev til en fin
andenplads i tiden 1.17.4 over 1640 meter med autostart.
Præmie : 2.250 kr.
Det lykkedes Henrik at få skudt Joss tilstrækkelig hurtigt ud af
kanonen, således at førerpositionen kunne indtages.
Efter ca. 500 meter måtte parret imidlertid overlade spidsen til en
konkurrent. Storfavoritten Luigi Molar kom snart i angreb og gled frem
til front. Dermed "pludselig" 3.par indvendigt for Joss og
Henrik! Men med en smart manøvre fik Henrik lagt Joss ud i en perfekt
position som andet par udvendigt.
Med 500 meter igen så flere ud til at komme buldrende. Luigi Molar var
over alle bjerge, men Joss holdt fint ved og kæmpede heroisk mod
Hypnotized og Erik Degel om pladsen nærmest vinderen.
Dén duel vandt vi!!
Resultatet...
Joss til start torsdag d.1.november!!
Joss Q C kommer til start på Nykøbing Falster banen torsdag aften.
Henrik er optimistisk. Det viste sig at Joss havde en lille
halsbetændelse senest, hvilket var baggrunden for hesten noget
skuffende præstation.
Nu er han blevet medicineret og alt ser lovende ud forud for torsdags
starten. Sprint og spor 1! Det kan ikke være bedre. Såfremt vores hest
leverer hvad han kan (og tidligere har vist), ja så skal vi måske en
tur i vindercirklen!
Vi krydser alt hvad der krydses kan!! :-)
TIL ALLE ANDELSHAVERE:
Det er naturligvis frivilligt, men vi håber at flest muligt vil udfylde
spørgeskemaet som for nylig blev "præsenteret" her på
siden...
Spørgeskema
(Word)
Spørgeskema
(PDF-format)
Bedes sendt på følgende mailadresse :
agm@lf-hk.dk
- eller afleveret i Henrik Thomsens stald på Falster-banen...
mvh. Annegrethe Magnussen.
Det blev til en 10.plads...
16/10/07 (LHM)
Joss Q C var tilbage på en Nykøbing Falster i torsdags, og
forventningerne var måske skruet lige vel højt i vejret.
Under alle omstændigheder så blev vi vidne til en trist afslutning på
det løb hesten deltog i...
Det så ellers lovende ud, da det overraskende lykkedes Henrik Thomsen
at erobre spidsen - trods startspor 11 i anden række bag startbilen!!
Men det varede ikke længe før Joss og Henrik blev udfordret om
spidspositionen. Rene Kjær kom susende med Kiwi Bakkely og satte sig i
front. Joss lå herefter i rygpositionen, kaldet vinderhullet, men
måtte kapitulere med galop da der resterede ca. 350 meter af løbet.
Måske den "hidsige" indledning på løbet havde kostet for
mange kræfter?
Se det
officielle resultat...
Joss tilbage på
ovalen!!
10/10-07
Efter den skuffende start d.22.september på den svenske
Färjestad-bane, ja så er vores herlige hest naturligvis blevet undersøgt på kryds
og tværs. Men intet unormalt er dog fundet.
Han kommer derfor til start allerede torsdag.
Stedet hjemmebanen Nykøbing Falster og udgangspositionen med
startspor 11 over 2140 meter autostart bør ikke umiddelbart volde
problemer. Ej heller konkurrenterne.
Nej, det som kan volde problemer er jo Joss' velkendte temperament. Det
kan være vanskeligt at vide hvor man helt præcist har ham. Men formen
fejler ikke noget og vi stiller til start med en optimistisk attitude.
Vi håber at årsagen til den ringe indsats i Sverige kan skyldes Joss
manglende "erfaring" med at rejse. Måske det var for stor en
mundfuld med den lange transporttid...
Se startlisten...
Kvartalsmødet,
Sept. 2007
Det tredje kvartalsmøde i 2007 er afholdt.
Det fandt sted lørdag d.29.sept. på Nykøbing Falster Travbane...
Læs referat
fra mødet...
Nyt
anpartsprojekt under "opsejling"!
Spørgeskema
vedr. anpartsprojekt "Joss Q C"...
Joss Q C tjekkes inden næste start.
26/09-07
Vores hest var helt uden "tryk" da han sammen med Henrik
gæstede den svenske Färjestad-bane. Parret passerede målstregen på
en 9.plads i tiden 1.17.1 for de 1640 meter autostart. Tidsmæssigt
langt fra den fremragende præstation d.6.september, hvor Joss tordnede
banen rundt i ny rekord 1.14.5a over samme distance...
"Jeg ved ikke hvad der var galt med Joss, men han skal naturligvis
have et tjek. Det var nærmest som at køre med en flad ballon!
- Jeg kan ikke sige om det var den lange rejse der var skyld i den
skuffende indsats, men det giver en nærmere undersøgelse af hesten
forhåbentlig et billede af torsdag."
Joss Q C til start lørdag på Färjestad!
17/09-07
Fredag rejser Henrik Thomsen med 2 heste i transporten til den svenske
"mellanbana", Färjestad.
Hoppen Lass Honneur og en anden klassetraver, nemlig vores egen Joss Q
C!
Henrik er særdeles positiv i sine udtalelser omkring de to hestes
chancer.
Omkring vores herlige hest siger han bl.a. :
"Joss er på yndlingsdistancen og han er i
kanonform pt.
Spor 8 er naturligvis ikke optimalt, men jeg forventer at han går et
topløb igen..."
Se det originale program fra Färjestad
(2,7mb!)...
Startliste fra Dantoto
OBS : glem ikke Kvartalsmødet d.29.september!!
Fantastisk!
06/09-07
Joss Q C vandt torsdag aften på Jägersro i den fremragende tid 1.14.5
over 1640 meter autostart!!!

Sejrsmarginalen betryggende "½ længde".
25.000 svenske kroner hev Joss Q C og Henrik Thomsen med over Sundet.
Endnu engang fik vores hest vist at der her er tale om en decideret
klassetraver, og han fik sat en tyk streg under at sprint nu engang er
hans absolutte favoritdisciplin!
Læs
meget mere...
Resultatet...
Startlisten...
travservice.dk (Henrik Berg)
skriver :
"NFT-træner Henrik Thomsen fik en dejlig
"fjer i hatten" da han sejrede i Dagens Rätt på Jägersro
med Joss Q C til 31 gange pengene!
Efter tredje spor rundt første, blev Joss Q C bakket ned som sidste
hest, og da Lively F H med Axel Jacobsen kom i godt angreb med 750 meter
igen gik Joss Q C med i ryg og kom frem til andet par udvendig gennem
sidste sving.
Favoritten Victor Fanatic med Joakim Lövgren var fortsat førende ind på
lige bane med næstfavoritten Jens og Johnny Takter i ryg, men på en
fin afslutning kunne Joss Q C speede frem til sejr i tiden 1.14,5a/1640
meter foran foran Jens.
Der var 25.000 SEK til vinderen, der ejes af anpartsstalden Stald NFT.
Lively F H blev nummer tre i tiden 14,7".
- og travbanen.dk
(Charlottenlund Travbane/Carsten Bundgaard) skriver følgende på deres
side...
"...Løbet gav overraskende sejr til Nykøbing
Falster-hesten Joss Q.C. med træneren Henrik Thomsen i vognen.
NFT-træneren kørte et fint løb, i ryggen på Lively F.H., og i
opløbet speedede Joss Q.C. frem til sejr i 1.14,5/1640 meter auto til
25.000 skr.
Joss Q,C. kom med en seire af friske mindre placeringer fra hjemmebanen,
til Sveriges tredjestørste travbane, og sejren kom i allerhøjeste grad
bag på spillerne på Jägersro.
Oddset blev nemlig stærke 31,04."
Joss Q C klar til start på torsdag!
04/09-07
På torsdag skal vores hest allerede til start igen. På Jägersro. Herligt.
Efter den flotte 4.plads - i ny rekord - i fredags, tror Henrik en del
på Enjoy Lavec-sønnen :
"Gik faktisk godt i fredags (4.plads over 2140 meter) hvor vi
var uheldige med at komme til at sidde bag en træt konkurrent.
Sluttede jo fint af i ny rekord.
Nu drejer det sig om sprint, hvilket er Joss' favorit-"disciplin".
Vanskeligt startspor, men han har jo vist at han også kan køre i ryg,
så jeg tror bestemt ikke han er uden chancer!"
Se startlisten...
Læs om seneste start...
Joss Q C flot fjerde på Jägersro!!
01/09-07
Vores hest sikrede fredag aften stalden 5.500 sv. kr. via en flot
fjerdeplads, erobret på den svenske Jägersro-bane.
Læs meget mere...
Joss Q C til start på Jägersro!!
29/08-07
Vores hest kommer til start på Jägersro på fredag d.31.august.
Efter den fine tredjeplads på Falster (hvor Joss
endda havde kræfter sparet ved målpassage) for en 14 dages tid siden,
ser Henrik særdeles positivt på Joss' chancer...
"Jeg synes Joss har fået en god opgave med
en rigtig god udgangsposition.
Senest (16/8) gik han i mål med kræfter sparet, så jeg er ret
optimistisk forud for starten.
Jeg mener at såfremt han går op til det han kan, ja så skal han
slutte blandt de tre første!"
Annegrethe Magnussen har fundet følgende
kommentarer på banens egen hjemmeside :
Spetsbuden
V4-1 L.T.Catman
V4-2 Joss Q.C.?
V4-3 Corisco
V4-4 Livi Barcelona
Värt att veta
Joss Q.C. (V4-2) fick
senast inte helt fritt. Banan i Nyköping betydligt långsammare än
Jägersros. Från ett fint läge kan han vara intressant.
- Ja, det skal blive spændende at se vores hest i
det svenske!
Se startlisten!
Joss ind på en flot tredjeplads!!
16/08/07
Vores hest hentede en tredjeplads og 1.000
kroner i aftenens 6.løb...
Banens egen hjemmeside skriver bl.a. følgende fra løbet...

"6.
løb: Tre heste på linje i hårdt tempo ind
i første sving: Gillie Goal/Nicolaj Andersen, Master Park/Ken Ecce og
Joss Q C/Henrik Thomsen og det resulterede i galop for Master Park, mens
Joss Q C blev trukket ned i ryg. Efter 850 meters kørsel blev
Lambada/Jens A. Hansen parkeret i dødens via et 3.-sporsangreb og det
blev også Gillie Goal og Lambada der udkæmpede det endelige slag til
slut - en kamp som førstnævnte kunne trække sig sejrrigt ud af, mens
Joss Q C sluttede tredje."
- særdeles positivt var det jo også at det lykkedes Henrik at få
vores hest fejlfrit rundt på banen!
Det bliver spændende med den næste start "i rækken" for
Joss Q C!
Resultatet...
Joss klar til start!!
15/08/07
Vores hest kommer til start ved løbene på
Falster på torsdag.
Det er i aftenens 6.løb at Henrik og Joss skal forsøge at hente penge
til Stald NFT.
Henrik udtaler før starten :
"Joss var en
smule svag senest (4.plads). Gik ikke det helt store, så det var
bestemt ikke tilfredsstillende.
Vi har efterfølgende fået dyrlægen til tage blodprøver osv., men han
havde ingen anmærkninger på Joss.
Forsøger at køre et rygløb med Joss...
Joss Q C må betegnes som en typisk outsider, da han pt ikke præsterer
det vi ved han kan!"
Se
startlisten...
4.plads til Joss Q C!
02/08-07
Vores hest blev torsdag aften fjerde da han
startede med Henrik Thomsen på Nykøbing Falster Travbane.
Placeringen indbragte lidt tilskud til foderet. 600 kroner. Dermed
rundede vores dejlige hest 29.000 indtjente kr.
På banens egen hjemmeside
står bl.a. følgende at læse...
"Joss Q C havde Henrik Thomsen meldt et rygløb op med og som
sagt så gjort - næsten.... For efter 350 meters kørsel kom han op i
vinderhullet på Honey, der bestemt ikke var interesseret i spidsen og så
måtte Joss Q C til spids.
Derfra gav han sig faktisk allerede ind på opløbet, hvor både Kashmir
Elholm/Johnny Rubini og Lambada/Jens A. Hansen gled forbi."
Se
resultatet...
Flot 2.plads til
Joss Q C!!
- 19.juli 2007 -
Joss Q C skaffede Stald NFT 2.000 kroner mere på præmiekontoen,
da det på Nykøbing Falster blev til en fin andenplads her torsdag aften!
Tiden 1.17.5 over de 1640 meter var for øvrigt en forbedring på 0.4
sekunder af Joss' hidtidige autostarts rekord...





Medejer Annegrethe Magnussen så løbet (har taget ovenstående
billeder) og siger bl.a. følgende :
"Ja, en mindre sten er faldet fra mit hjerte :-) ... Joss viste igen at han har fart og kan gå fejlfri. Der
var ændret lidt på udstyret til i aften. Tilbage til
"tidligere" bid og det gik fint... Catch-driverne har
haft frie tøjler når de har kørt Joss og det med blandet
succes.
Men Joss gik fint. Sikker styring fra start og spids efter få 100 m's
kørsel og der sad han næsten til mål... Blev slået på stregen af
udefra kommende konkurrent. Men klart godkendt præstation !
Venter spændt på næste start..."
På Nyk.Falster-banens
egen hjemmeside skrives bl.a...
"Da Joss Q C tog spidsen for Henrik
Thomsen troede mange løbet for afgjort, men i opløbet kunne han
akkurat ikke forsvare sig da Martin Jahn fik Jernlady H op på den store
remskive og afgjorde løbet kort før mål selv om Joss Q C stred godt
imod i inderbanen..."
Joss Q C til start på torsdag!!
- 18.juli 2007 -
"Vi har ingen fejl fundet på
Joss efter den seneste start.
- Kan ikke forklare galopturen med Flemming Jensen med andet end at Joss
jo har lavet den slags numre før...

Det er bare om at komme ud og prøve lykken igen. Alle ved jo at Joss Q
C i bund og grund er en rigtig fin hest som i en fejlfri udgave kan
"det hele".
Han står endnu engang med outsidertippet".
Joss Q C skal hurtigst muligt i løb igen...
- 12.juli 2007 -
"Flemming Jensen havde fået overladt Joss Q C's
tømmer lørdag d.8.juli på Nykøbing Falster Travbane.
Joss så fin ud og opvarmningen gik i højt tempo.
Men et eller andet "stak" igen vores hest, og
han kunne ikke sættes i trav efter den 2. galop... Diskvalifikationen
var uundgåelig..."
- ovenstående skrevet af Annegrethe Magnussen
Henrik Thomsen :
"Jeg har ikke fået talt med Flemming efter starten, og kender
ikke årsagen til hestens galopindslag.
Men der er ikke så meget andet at sige end at Joss hurtigst muligt skal
starte igen! Måske allerede næste torsdag på Falster, såfremt der
ligger et godt løb og venter på ham..."
Se det officielle
resultat...
Flot andenplads!
Annegrethe Magnussen
24/6-2007
"Joss
blev en flot 2. i gårsdagens start på NFT.
Fulgte startbilens vinger som den eneste... og sikkert i front. Her sad
han og Birger næsten lige til mål.... Desværre kunne Birger ikke køre
100% med Joss i svingene og det benyttede Arvid Olsen sig af og åd
ind på os... og gik forbi til sejr men vi kæmpede bravt og heppede det
bedste vi havde lært...
Joss var fejlfri, gik et godt løb og satte igen ny rekord (!!!!) og er videre
til finalen den 8. juli på NFT.
Er efter starten blevet behandlet i sine knæ så han skulle være helt på
toppen til om 14 dage..."
- Mere info følger!
Naturligvis også omkring den seneste start (søndag d.8.juli på
Falster)...
Joss til start på Falster lørdag...
- Web-master d.19/06-07 -
På lørdag skal Joss prøve at revanchere den dumme galop fra i fredags
på Charlottenlund Travbane.
Denne gang gælder det hjemmebanen Nykøbing Falster. Og så vender
Birger Jørgensen tilbage i sulkyen bag hesten!
Samme eftermiddag holder vi jo også kvartalsmøde i Stald NFT. Så husk
et STORT kryds i kalenderen!
Kvartalsmødet vil blive afholdt kl. 12 i amatørrummet på NFT (samme
sted som vi plejer). Kort orientering om hesten og naturligvis
lodtrækning.
Se startlisten...
Annegrethe Magnussen skriver onsdag...
"Jeg var i stalden hos Thomsen i aftes og havde kameraet med...
Joss var på det nye skridtebånd og det syns han godt om. Kræver man
kan holde koncentrationen og det kan det knibe lidt med indimellem....

Men han gik fint og fik en halv times program og der var stadig
energi i Joss efter træningen... rendte og fjollede i folden bagefter.
Herligt humør... Joss skal på "båndet" igen i morgen
(torsdag)..."
Joss Q.C. var i galophumør...
- Web-master d.16/06-07 -
Øv. Det blev til en ærgerlig startgalop på Lunden
fredag aften.
Spillet til 45:10 i totalisatoren var vores hest ellers særdeles
betroet (næstmest spillet), og træner Henrik Thomsen havde da også
talt meget positiv om Joss forud for starten.
Men da det endelig gjaldt var det ikke muligt for Ken at holde sin hest
i trav. Og parret blev efterfølgende diskvalificeret...
Men lad os nu kigge fremad!
Allerede lørdag d.23.juni er der måske en start for vores dejlige
hest. På Nykøbing Falster Travbane. Samme sted er der netop d.23.
kvartalsmøde i Stald NFT, så det ville jo passe perfekt at få ham til
start næste lørdag!!
Mere info følger naturligvis her på Joss' egne sider.
God weekend til alle!
(Annegrethe Magnussen var endnu engang på pletten med sit kamera, så
vi alle efterfølgende får mulighed for at følge med i Joss' gøren og
laden).
GÅ MED I LUNDEN!
- skrevet d.02/06-07 -
Alt vel med hesten efter den seneste start (24/5). Galoppen kan jeg som
tidligere nævnt ikke forklare. Ingen fejl fundet på Joss.
Her ligner det et noget vanskeligt udgangsleje. Anden række indvendigt
er ikke som bedst. Galoprisiko.
Går han fejlfrit tror jeg på han kan gå et rigtig godt løb!
Må betegnes som en typisk outsider...
For øvrigt er det Birger Jørgensen som kører vores hest...
Se
startlisten...
Joss galopperede
det hele bort...
- skrevet d.25/5-07 -
Vi håbede på et godt resultat da udgangspositionen med spor 3 vel ikke
kunne være mere perfekt. Under opvarmningen så Joss noget
"varm" ud, men da startvognen havde sluppet feltet tog Birger
Jørgensen straks spidsen. Men glæden varede kort da Joss galopperede
umotiveret ved dommertårnet. Vores "guldklump" blev herefter
sendt i bad før tid...
Fredag morgen er Joss naturligvis blevet tjekket for "fejl",
men intet unormalt er fundet. Birger udtrykte da også tilfredshed med
hesten efter løbet. Bortset fra galoppen virkede han fin. Nu drejer det
sig om at komme videre i teksten. Vi er på udkig efter en snarlig ny
start!
God pinse!
- Se resultatet...
PS : desværre ingen billeder fra
dagen...
|